til Årsmøde | Januar 2013 |
Som afslutning på sæsonen 2012 afholdes 24-Timers årsmøde torsdag den 21. februar 2013 i
Sejlklubben SUNDET’s klubhus, Svaneknoppen 2, 2100 København Ø.
Inden årsmødet vil restauratøren servere gule ærter med flæsk og pølse, samt pandekager med syltetøj og kaffe.
Alle er velkomne.
Tilmelding kan ske til et af nedenstående telefonnumre senest mandag 17. februar 2013.
Kuvertprisen er Kr. 150,- kontant (vi har ingen Dankort terminal) til udvalget ved indgangen.
Meddel venligst, hvis nogle ikke ønsker gule ærter, - andet kan fås, men kun mod forudbestilling ved tilmelding.
Program for årsmødet er som følger:
17:45 Ankomst
18:15 Spisning
19:30 Orientering fra 24-timers udvalget om sejladserne i 2012.
Uddeling af plaketter i henhold til vedlagte lister, samt uddeling af ”længst væk og
hjem til tiden” anerkendelser.
20:00 Foredrag
Med ”Tat” til Finland.
Finn Wiberg fortæller og viser billeder fra en tur til Finland i 2008.
Berg spidsgatteren ”Tat” er bygget i Skelskør i 1925, og har været i familiens eje siden 1929. Oprindelig gaffelrigget blev ”Tat” bermudarigget i begyndelsen af trediverne.
Udvalget glæder sig til at se jer alle, sammen med familie, venner og gaster, til den årlige sammenkomst.
Vi håber, at I vil medvirke til at vi får mange nye deltagere til sejladserne i den kommende sæson.
Sejladserne i 2013 afholdes i weekenderne 1 - 2 juni og 31 aug. - 1 sept.
Med venlig hilsen og de bedste ønsker for 2013.